onsdag den 25. juni 2014

Mindfullness revolutionerer vores hjerner

Igen spændende og tankevækkende læsning.

Jeg har selv småforsøgt med mindfullnes-programmer og fundet dem virksomme i nogle situationer.
Det giver meget god mening, at vi opnår gode resultater i form af koncentration og overblik af at give os selv tid til at mærke os selv og finde ro.
Men om det skal gøres ved at meditere eller om det for andre virker at løbe en tur eller dyrke motion. Om man kan være opslugt af at tegne eller male, lave mad eller havearbejde. Det er måske op til den enkelte, hvor man bedst opnår denne ro.
I skolemæssig sammenhæng er det yderst interessant, at elever/studerende kan have gavn af mindfullness-øvelser. Måske det skal prøves? Jeg er lidt usikker, da jeg ikke mener, at klasseværelset er det rigtige forum for øvelserne. Men i en eller anden form kan det nok godt finde vej til skolen.

artikel på videnskab.dk "mindfullnes revolutionerer vores hjerner"

mandag den 23. juni 2014

Endelig cykler sønnike

FANTASTISK
endelig er han på cyklen ham den bette knægt. Han er rædselsslagen for alt ukendt. Og selv om han lærte at cykle sidste sommer - hen på sensommeren, ja så var alt i glemmebogen, da foråret kom og han nægtede at sætte sig op på cyklen. Jeg har pintes over det længe og set mig selv med en knægt på 12 på efterløberen!!!!
Igår tog jeg så fat i tyrens horn og konfronterede knægten og sagde, at han skulle prøve alle cyklerne - og rækkefølgen. Først løbecyklen - tjek, den er han glad for og tryg ved til trods for knæene når op under hagen! Så den lille lærecykel, som havde støttehjul og pind i rumpen. Den han lærte at cykle på sidste år. Jeg var spændt, han pev. Han satte sig op, jeg skubbede og sagde "nu slipper jeg". Og dælme om knægten ikke bare cyklede videre. Jubelen var stor. Knæene er stadig under hagen, men han er afsted på to hjul og med pedaler.
Så kom turen til børnecyklen. Som egentlig også er for lille, men den skulle prøves. Der vakles en smule, styret sidder lidt anderledes og pedalerne er hårdere at træde. Han var ved at opgive, men "NEJ" sagde moren, der opmuntrende fortalte, at "du kan godt", "du skal prøve mere end en gang", "kom så" og samtidig holdt fast i "du SKAL". Og om  ikke det viste sig, at denne cykel også blev mestret - dog stadig med en kommentar om, at pedalerne er hårde.
Så kom turen til den "rigtige" cykel. Altså den som burde være hans cykel nu. Den passer efter princippet om, at du skal kunne nå jorden med begge fødder. Men angsten var at læse i hans ansigt. Han står ikke på flad fod mens han sidder på sædet. Der er gear og håndbremse - lidt sejt. Men også besværligt, så han vidste ikke helt om de skulle skældes ud eller beundres. Startteknikken skal forfines, da balancen kommer på prøve, når han ikke kan stå på flad fod. Men afsted med et skub fra mor - og derudad det går. Dog så er det jo farligt at bremse - for han bekymrer sig om at fange jorden ordentligt med fødderne! Han er og bliver en bangebuks, men han besejrede cyklerne igår og tog en æresrunde på den mindste af slagsen. Så han må afsted igen...

fredag den 20. juni 2014

Flipped flipped classroom

Spændende læsning

http://news.stanford.edu/news/2013/july/flipped-learning-model-071613.html

onsdag den 18. juni 2014

Læreren kender ikke resultatet af sin undervisning

Denne artikel SKAL læses. Det giver så meget mening. Samfundet er på den forkerte sti.
Lærere handler intuitivt - og med øje for ungerne, med brug af sig selv som person. Det er ikke kun et job. Det er et kald og en livsstil.

Information - om undervisningens kompleksitet og dagens DK

søndag den 15. juni 2014

Jeg nominerer

Sådan starter rigtig mange posts på Facebook og Instagram lige for tiden. Og det er vel startet som en sjov leg blandt unge. Må man gætte på. De første nomineringer jeg så på de sociale medier handlede om at drikke alkohol og derefter udføre fysisk belastende arbejde, dernæst kom alle badenomineringerne - i den sene vinter/det tidlige forår.
Jeg så en enkelt fyr, som i stedet for at dyppe sig i en sø forsøgte at ændre nomineringen til at gøre noget godt for andre. (Jeg kan desværre ikke støve linket op igen - måske nogle kan hjælpe mig?)
Nomineringerne følges som regel op af en konsekvens - hvis ikke, så skylder du... Hvilket jo mellem venner kan være virkelig humoristisk. Man kender hinanden godt og konsekvenserne er måske ikke så store i virkeligheden, som det lige står skrevet sort på hvidt.
Mit problem er, at disse nomineringer har bredt sig som en løbeild. Også til børnekulturen, hvor alting opfattes meget sort/hvidt, så når børnene nomineres bliver hele deres hverdag ødelagt, hvis de ikke lige kan nå det inden de 48 timer, og de er ved at gå i panik over at komme til at skylde is, slik, biografture, babylips og lignende, da de jo ikke nødvendigvis har midlerne til at kunne indfri deres "gæld" til venner, klassekammerater og bekendte i fritidskulturen. Det er svært at sige, at man ikke vil deltage, når man ikke kender personerne særlig godt, og når man opfatter nomineringerne som regler.

Så en bøn til alle Jer forældre derude. Tal med Jeres børn om, hvornår nomineringer er sjove.
Tal med dem om, om de kan forvente at få indfriet deres tilgodehavende hos en bekendt i fritidsklubben.

Jeg har med vilje lavet en nominering med en lidt anderledes ordlyd - for at vise min datter, at man jo ikke bare kan udpege folk til at gøre noget. Det er en sjov leg - men den kan også gå over grænsen, og grænsen kender man kun hos mennesker, som man kender godt.



Og så er jeg da også selv hoppet med på legen og ladet mig spule af vandslangen til ære for en elev - mest fordi de ikke skulle tro, jeg ikke turde ;-)

video

torsdag den 12. juni 2014

Små døde dyr



Vi hygger virkelig om læsningen, og selv om jeg har sider til bøger, så er denne her nødt til lige at få et par ord med på vejen på bloggen også.
Bogen her er så sød, og inviterer til en grundig og alvorlig men på samme tid humoristisk snak om døden.
Dyrene, der dør - enten selv, eller skal slagtes. Er de syge, og er det synd for dem - alle sammen? Er store dyr bedre end små dyr? Og kan de bare kravle op igen, når de får det bedre? Fine små digte om hvert dyr gør fortællingen sød og højner det kunstneriske niveau. Futte - lillebror, der stiller alle de dumme spørgsmål. Fortælleren, der ikke er så meget for døden, og Ester, der styrer slagets gang. 3 børn, der får en eftermiddag til at gå med at filosofere over døden og holde begravelser for dyrene.

mandag den 9. juni 2014

Børnehverdagen

Jeg skal nok lige få kommenteret på denne kronik .Den satte lige kraft på blodomløbet...

Puha. Jeg har vist for mange kommentarer til dette, men som mor til et barn, der ikke trivedes i sin klasse, kæmper jeg hårdt for at oprette og beholde legegrupper - da det er hendes mulighed for at danne sociale relationer. Så måske nogle faldt igennem dengang tidligere? Måske forfatteren synes, at børn selv lavede legeaftaler - måske andre sad derhjemme og havde ingen aftaler. Hvem ved. I hvert fald er jeg fortaler for legegrupperne, der ikke behøver være det store besvær i forældrenes hverdag - og jeg vil i den grad mene, det ikke er at bestemme over barnets fritid. De har i høj grad frihed til at vælge, hvad de vil lave, og de tilbydes flere fællesskaber, forældrene gør plads til dem i hinandens hjem, så der er større tryghed for ungerne, når de kommer ud. Og hvorvidt det giver noget for forældrene, så må jeg sige, at selvfølgelig betyder det noget for forældrene også ift. opdragelsen af hinandens børn - for ingen må bilde sig ind, at børn kun opdrages i hjemmet. De bliver dannet 24 timer i døgnet og dermed også i hinandens hjem. Kender man forældrene og hinandens holdninger, ja så lytter børnene også efter de forskellige voksne i omgangskredsen, og uacceptabel adfærd i et uovervåget øjeblik - det kunne være på vej hjem fra skole, man møder en klassekammerat til sit barn, der er igang med at lave noget l...t, ja så er det nemmere, at stoppe bilen, stå ud og spørge, hvad der sker, hvis man ved, at vi gør det som forældre - hjælper hinanden. Ved at forældrene bagefter vil sige, hvor var det heldigt, du lige kom forbi, og ikke at jeg skal blande mig udenom eller sikke hysterisk og overreageret. Det ved jeg jo kun, fordi jeg ved, hvad forældrene står for. Og det finder jeg ud af, når jeg henter mit barn til fødseldage, m,en især i legegruppen, for der ser jeg også forældre til de børn, som mine egne ikke leger med så ofte i en mindre og intim gruppe, så pludselig er vi nødt til at tale sammen. Og det bliver jo ofte om vores børn og deres fællesskab.
Jeg behøver ikke blive venner med forældrene, og jeg ved, at det er træls at køre midt i et projekt på huset eller man må stoppe højtlæsning for det yngste barn, fordi der skal hentes. Men når vi sidder der, så ved jeg, at tiden er givet godt ud. Jeg lærer nogle mennesker bedre at kende, jeg ser, hvordan min datter er sammen med sine kammerater og hun og klassens sammenhold udvikler sig tydeligt positivt. Det vil jeg gerne være en del af.
Det var legegrupperne

Drop en sammenkomst i børnehaven eller arbejdsdagen. Mod jule- og sommerferie bugner kalenderen af aktiviteter i sportsklubber og institutioner. Det er nødvendigt at vælge, og for min del har jeg kun mødt stor forståelse, når jeg har meldt fra. Både hvis det har været pga sammenfaldende datoer, men også hvis det har været med begrundelsen at vi lige denne dag har valgt at prioritere familien.



 
Ift fritiden ved jeg at mange trænere og instruktører gerne ser forældrene forlade matriklen, så de og ungerne kun skal forholde sig til hinanden. Men det er sørme ikke let at komme igennem med. Forældrene skal lige holde øje med, hvad ungerne lærer. Så hvis det er et pres fra de forældre, som ønsker at blive, så bryd med kulturen, KØR. Det har jeg gjort. Jeg har også afleveret min datter en time for tidligt, hvor hun måtte stå UDENFOR og vente, fordi jeg var kørt. Jeg har hentet 1 time for sent - hvor hun pludselig tvivler på, om jeg overhovedet dukker op. Er jeg stolt af det. Selvfølgelig ikke. Men som regle står der jo en hel flok forældre klar til at bekymre sig om, hvor den forsinkede mor dog bliver af... Til mit forsvar har jeg også afleveret børn på deres hjemadresser, hvis deres forældre er blevet forsinkede. 

Så kom ud over lemmingkulturen. Vi er ikke alle en del af den. Det er et spørgsmål om at turde vælge. Og prioritere. Det bestemmer vi alle selv.


mandag den 2. juni 2014

Morgenrutinen som målestok










Når det gør ondt i hænderne at klemme shampoo, creme mm. ud af bøtterne, så ved jeg, at kampen mod ukrudtet ude i hækken igår aftes blev gjort ordentligt - bare ærgerligt, at kun 1-2 meter blev ordnet, men en hel sækfuld båret væk!

En weekend/miniferie er slut



Men hold da op, hvor har vi nået meget denne weekend.

ZOO

Vi havde  familiehyggedag og tog i Zoo i Aalborg. En meget efterspurgt aktivitet fra børnenes side. Måske ikke nødvendigvis Zoo, men tid sammen os 4 som familie. Vi valgte at købe årskort, så vi kan tage derind flere gange. Vi synes det er hyggeligt at gå rundt derinde og det er praktisk i nærheden af farmor, faster og fætter og mormor. Jakob havde medbragt sin kikkert - en lille bitte legekikkert, som han for tiden er meget optaget af at kigge på fugle i. Men den var også anvendelig i Zoo, og da vi står og kigger ud over et anlæg med kameler, kapivarer og lignende, råber drengen pludselig: "se, en and" og om ikke det var sandt, to ænder svømmede da rundt i den lille dam!
Vi fik set dinosaur-udstillingen, som de også havde sidste år, hvor vi ikke var i Zoo, vi fik set det nye rovdyranlæg og vi fik selvfølgelig set til isbjørnene, som er det absolut vigtigste dyr at holde øje med. Og pingvinerne.
Vi nåede også det nye show på Zoofari-scenen. En masse husdyr, som viser, hvad de kan. Det var meget hyggeligt, men vi var vist ikke vildt imponerede.
Turen blev rundet af med en is, hvorefter vi trætte og glade kunne køre hjemad igen.



FAR

Jeg fik besøgt min kære far - det var dejligt at se ham igen, men jeg blev ret forskrækket, for han ser mere og mere skrøbelig ud. Virkeligheden trænger sig på. Jeg bliver ked af det og bange. Jeg frygter, hvordan den sidste tid kan blive og håber på, at han forbliver smertefri og vi kan være omkring ham i fred og ro til det sidste.
Jeg fik en god snak med ham. Jeg kan ikke forstå, der er flere tårer tilbage, men vi får grædt en del. Over alle de praktiske ting, som han enten har fået eller får på plads, for at kunne få fred med sig selv. Han bekymrer sig selvfølgelig mest om mor. Hun bliver alene tilbage i et stort hus. Alt det praktiske omkring huset, at det er for stort til hende, og det skal sælges. Han har fået instrueret og engageret en murer og en elektriker, så han ved, at huset kommer til at blive sat i orden, som det skal.
Han har købt sit gravsted og fortalt os om sine ønsker i forbindelse med begravelsen.
Jeg kan ikke magte at tænke på, at jeg aldrig kommer til at se ham igen. At jeg aldrig kan spørge ham til råds igen.

Vi fik desuden flyttet hans seng ned i stueetagen, så han slipper for at forcere trapperne til førstesalen - og for at lytte til den pokkers til mår, som fortsat huserer på taget. Til trods for afskrækningsmidler i form af lyd og lugt - og der er blevet åbnet til skunken og lavet låge, så der lettere kan inspiceres - og i den forbindelse røg der et par sækfulde grene og andet godt, som nok har været brugt til reder, ud. Og alligevel fortsætter den med at larme på loftet om natten - ja vi så den endda på terassen! Næste skridt er en fælde.
Vi fik holdt lynfødselsdag for knægten deroppe. Til en 7-års fødselsdag hører ens bedstefar. Jakob har altid været meget glad for sin bedstefar, så det har været vigtigt for ham at få den fejret sammen med bedstefar. Heldigvis var de vigtigste ingredienser til denne fødselsdagsfest gaver og bedstefar - selv direkte spurgt, om vi ikke skulle lave et lille kagebord, så var logikken, at vi jo havde nogle rester tilbage fra morgenkagerne - dem kunne vi bare bruge! Men da jeg lokkede med snøfler og mm's, så ville det da også være ok, så et bord blev dækket, et par flag i snøflerne, og så kom gaverne frem. Ja mere skulle der ikke til for at gøre lykken.
Jakob fik waders, fiskenet og et sæt nyt tøj - som dog ikke imponerede synderligt. Wadersen er også i første omgang gået ind under tøj, men jeg tror nu, at når han genopfrisker kendskabet til at gå med fiskenettet nede ved sildehagen, ja så skal de nok blive mere populære end t-shirt og shorts ;-)

FØDSELSDAG

Fødselsdagen fyldte lidt mere, og drengen blev fejret igen søndag med besøg fra fars familie. Endnu engang stod den på gaver, men denne gang var menuen lidt vigtigere - boller med glasur og hindbærsnitte, som han selv dekorerede i et mønster, som lignede et kort. Fætter Viktor og Jakob hyggede sig stort både inde og ude foran skærm og med analogt legetøj. Ja og så er ham Kurt der jo sjov og hyggelig at lege med.
Vi fik også planlagt fødselsdag for klassen. Den skal løbe af stablen lørdag i hallen sammen med bedstevennen Aksel.

HAVEN

Og så har jeg nået lidt i haven. Min hæk er så også ved at blive overtaget af ukrudt. Jeg har denne gang begrænset mig til at tage det ukrudt, der var højere end hækken - så er jeg til gengæld nået hele vejen rundt. Helt tilfreds er jeg ikke, men perfektionismen bliver lige udfordret en smuke her, og jeg kan vist godt leve med det - et kort stykke tid inden hele familien bliver smidt ud og luge hæk...

søndag den 1. juni 2014

Overblik



Denne app ser lovende ud og jeg er så tændt i forhold til at lege med den og få den afprøvet i skolesammenhæng til børn i særlige vanskeligheder.
Ja det er vel lige før alle vil kunne bruge den, det er bare et spørgsmål om, hvor ofte man skal have hjælp til at få skabt sig et overblik. Hvor ofte, der skal kigges på appen, hvor mange arbejdsrutiner, der skal indscannes.
Appen er gratis at downloade - hvor mange tilkøb der bliver nødvendige i appen har jeg endnu ikke fundet ud af - men lad undersøgelsen starte...

scanhow blog
scanhow app