Folkeskolelæreren...

Hvorfor?
Hvorfor vil du være lærer? blandet med kommentarer omkring den lette tjans med tidligt fri og lange ferier...
Medlidenhed og misundelse på en gang.
Det er de reaktioner, jeg oftest møder i min omverden, når talen kommer på mit job som lærer.

Hvorfor blev jeg lærer?
Jeg har altid været vild med skolen - jeg har kunnet lide alle mine skolefag, alting var interessant, jeg er nysgerrig, jeg har læst mange bøger - både fagbøger, men bestemt også skønlitteratur, hvor de menneskelige forhold og reaktioner får ig til at undre mig og blive endnu mere nysgerrig.
Empati har ligget til mig. Jeg tager naturligt andres hensyn førend mine egne, selv om retfærdighed bestemt også har fyldt meget for mig især i min barndom. Og det var retfærdighed. Hvis bolden var udenfor stregen kunne jeg aldrig finde på at sige, at den var inde, hvis nogle forsøgte at sende mandlen fra ris a la manden juleaften over til mig, ja så protesterede jeg i vildskab.
Jeg er god til at leve mig ind i andres situationer og hverdag. Jeg er god til at lytte - OG snakke :-)
Jeg blev hurtigt barnepige i min tidlige ungdom, noget jeg virkelig elskede. At forsøge at forstå det lille menneske og sætte sig ind i vedkommendes behov faldt mig naturligt.
Når de så kom løbende imod mig, eller grinede og smilede, ja så var det egentlig tak nok.
Til de skønne børn, jeg har passet Kasper, Lars, Sisse, Louise, Cecilie, Marcus, Liv og Victoria. Uha, hvor var i nogle søde unger :-)
Så svaret er vel, at kombinationen af fagene og arbejdet med børn virkede som det helt rigtige for mig. Jeg var allerede besluttet på dette fag i folkeskolen og trods et par forsøg på at finde andre veje i livet (revisor, audiologopædi - tale-høre-lærer og spansk), ja så var det altså denne uddannelse, som jeg alligevel endte med at tage.

På studiet var de største udfordringer at vælge liniefag. Matematikken var helt sikker, dansk synes jeg også, jeg måtte have. Det virkede forkert for mig ikke at få dansk på en form for grundlæggende niveau. Så to fag valgt, med plads til 4. Jeg valgte fysik/kemi, da det altid har været et yndlingsfag i min egen skoletid, og jeg samtidig var klar over, at der var mangel på lærere i netop dette fag. Med plads til et enkelt fag mere, så skulle der vælges mellem natur/teknik, biologi, geografi, engelsk, historie, samfundsfag, kristendom og hjemkundskab, hvor denne sidste vandt, da jeg ikke havde andre fag inden for den praktisk/musiske afdeling.
Om valget var godt eller skidt kan være svært at vurdere. Det var godt for mig på studiet at få lidt praktisk. Jeg har også undervist en del i faget, og det passer godt sammen med fysikken, men jeg synes da af og til, jeg godt kunne tænke mig et eller flere af de andre ovenstående fag som mulige undervisningsfag...

Nu har jeg så været lærer i lige knap 12 år.
Det fedeste ved jobbet er helt klart ungerne. Jeg er vild med mine elever. De byder på udfordringer hver eneste dag. Man bliver aldrig færdig med at lære andre mennesker at kende. Ingen dage ligner hinanden. Der er gang i den hele tiden. Jeg keder mig aldrig. Der er så utrolig mange projekter, som jeg ville ønske, jeg kunne kaste mig over: Flipped Classroom bruger jeg til dels i min 8. klasse i matematik med ret god succes, men jeg ville gerne udvikle mere på dette og bruge mere tid på at udvælge/producere læringvideoen, så den i højere grad var målrettet eleverne. Cooperative Learning og principperne omkring classbuilding anvender jeg, men også her ville jeg gerne finde lidt større variation i mine valg. Det nyeste projekt er eTwinning, som jeg er koblet på, og jeg glæder mig rigtig meget til at internationalt samarbejde, som jo bliver rigtig spændende ikke kun for eleverne men også for mig. Linifaget medier og kommunikation begynder at farve mine fag, således vi laver videorapporter og mundtlige videooptagelser til en blog-portefølje. Der er lidt knas med bloggen pga. opstartsvanskeligheder med at få gemt og lagret videoer korrekt, så dette er også noget, der skal findes løsninger på. Derudover kræver linifaget en del omrking det tekniske ved mange forskellige computere og platforme. Vi har fået Google-drev på skolen, så det håber jeg, kan løse en del. Computerspil og spil som læringsværktøjer er også noget, der optager mig. Hvis det kan lade sig gøre at få mere læring ind vha. leg og spil? Målcirkler er på vej tilbage som evalueringsform hos os - dette skulle gerne forstærke elevernes egen viden om deres individuelle mål. Bevægelse i undervisningen er et af mine svage punkter, hvis vi ser bort fra power-pauser. Jeg har svært ved at finde ordentlige aktiviteter til de læringsmål jeg har - desværre sænkes målene ofte en del, eller det tidsmæssige forbrug øges betragteligt, så der har jeg endnu ikke fundet nogle gode løsninger. Klassiske matematikafleveringer kunne jeg godt tænke mig at ændre lidt på, så der fast var lidt indenfor de 3 kategorier færdighed, problem og mundtlig.
Matematikvanskeligheder - hvorfor og hvordan opstår de. Kan jeg hjælpe nogle elever bedre end jeg gør. En højere del af undervisningen som projektarbejde - måske større differentiering for eleverne?
Ja og alt det her er jo bare de ekstra interesseområder. Dertil skal jo lægges den helt almindelige hverdag, hvor timerne planlægges, ugerne skal gå op, der skal planlægges med UU-vejleder, tandlægen, sundhedsplejersken, ssp-arrangementer, ekskursioner, fagdage, fotografering, indsamles sedler, vedligehold af hjemmeside og skrives fravær. Der skal sendes bekymringsskrivelser, skrives karakterer, rettes opgaver, læses blogs, henvendelser til forældre, elevsamtaler, koordinering med andre lærere, møder med skolespykolog, forældre, ressourceteam, kopiering, gennemsyn af bøger og undervisningmaterialer.
Opgaverne er mange og varierede. Og spændende.

Alligevel har jeg jobbet oppe til overvejelse ret ofte - hvorfor?
Jeg vil gerne mere, end jeg når. Jeg vil gerne nå flere elevsamtaler. Jeg vil gerne have flere minutter til hver elev. Både i undervisningen, men også i forberedelses- og evalueringsfasen.
Jeg er bekymret for, om ændringerne i arbejdstiden betyder, at jeg må gå uforberedt til undervisningen?
Mindre forberedelse, flere timer og flere elever med anderledes behov har jeg svært ved at se lykkes. Jeg er presset nu.
Lige nu arbejder jeg bare mere end timetallet siger - og det er jo egentlig også forkert, og kan forklare, hvorfor min egen familie af og til synes, mit job er for belastende.
Jeg brænder for mit arbejde, men brænder jeg ud?

Jeg har svært ved at se mig selv andre steder end i undervisningssituationen med eleverne. At gå rundt blandt eleverne, der er igang med at arbejde, og vejlede dem og se dem lykkes er så inspirerende, positivt og fyldt med lykke. Men at se dem mistrives giver på samme vis dårlig samvittighed og frustrationer.