Er det nødvendigt at ændre sig fra dag 1 ude fra seminariet til dagen inden pension?
Næh vil nogen mene - lærere bruger et par år på at forberede undervisningen, og så genbruger de bare resten af arbejdslivet...
Selvfølgelig vil andre sige. Og jeg hører til denne sidste gruppe. Der er vist ikke nogen, der sidder inde med svaret på, hvordan vi bedst underviser (alle børn i alle situationer!)
Jeg har snart været lærer i 12 år. Jeg har masser af erfaring, jeg har undervist i mange fag, mange aldersgrupper, på to meget forskellige skoler. Så materialet burde være samlet sammen nu!
Og det er da også rigtigt, at jeg er ved at have nogle sociale lege på hånden. Jeg ved, at jeg foretrækker samtaler med enkelte elever frem for kollektiv afstrafning. Jeg er mere sikker på mit menneskesyn. Jeg har da også nogle faglige forløb på lager, jeg har lavet spørgeark en mas, jeg har mange erfaringer med projektopgaven - og det er alt sammen med til at forbedre det næste forløb, hvor jeg vil bruge nogle af disse ting igen. Men genbruge det samme - det sker sjældent. Med mindre de diagnostiske tests, brugen af klassetrivsel mm. tæller med.
Men der er forskellige børn i alle klasser. Det er nødvendigt at ændre og rette til i forhold til deres interesser og viden. Er det lettere - ja. Men jeg stiller også større krav. Det er nu opgaven laves i de to eller tre eksemplarer, så differentieringen bliver mere overskuelig for eleverne (og ikke bare, du kan springe de 3 sidste opgaver over...). Det er nu opgaveformuleringerne får endnu en tanke med på vejen - kan vi engagere eleven bedre, kan det blive mere motiverende? Og bliver jeg nogensinde færdig med det? Det tror jeg ikke. Samtidig vælter det ind med projekter, konkurrencer og ideer fra alle mulige foreninger og firmaer. Og det er jo spændende at deltage i noget, der foregår nu, noget der er relevant.
Der vil altid være børn, som det undrer mig, hvordan de lærer. Børn jeg ikke synes, jeg når godt nok ind til, børn, som det tager længerer tid at finde nøglen til. De udfordrer mig og kræver, at jeg bliver ved med at gentænke, holde mig opdateret, søge information og muligheder. Derfor bliver jeg aldrig færdig med at forberede mig.
Dette skoleår har også krævet mange nye tanker. Min tilgang virkede ikke lige umiddelbart - og jeg mente ellers lige at have fundet de gode metoder. Men jeg giver ikke op. Jeg leder, jeg søger, jeg læser, jeg spørger og finder nye ideer.
Denne gang har jeg desuden været heldig at få mulighed for at få observation udefra. Og de pædagogiske diskussioner og spørgsmål med en udefrakommende gav alligevel nye vinkler på problematikkerne. Det blev nødvendigt at forklare min egen praksis med flere ord, end når det er kollegerne, som hver dag møder de samme elever og kender situationen. Det satte nye tanker igang, en ny proces er startet, og jeg fortsætter vejen mod en bedre undervisning for denne flok elever. Når jeg får nye igen, så starter møllen forfra :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar