Alder

Hvordan føles det at blive ældre?
Jeg er kun 36, så det er jo stadig ungt - sådan føles det i hver fald indeni.
Men kroppen begynder at gøre indvendinger :(
Synet svigter, jeg har svært ved at fokusere og stille skarpt (Og ja, jeg har fået briller med glidende overgang...). Svimmelhed, farver, der ikke vil finde ro - lidt som at stå under en diskolampe, hvor farverne konstant skifter udtryk, men jeg ved godt, hvilken farve, de egentlig har, jeg kan bare ikke se det rigtigt. I mørket - ja der er det endnu værre. Når knægten vågner om natten, og jeg skal skunde mig ind til ham, så er første udfordring, at få tændt noget lys, og jeg famler rundt efter kontakterne, som jeg godt ved, hvor er, jeg kan bare ikke se dem! Når jeg endelig kommer ind til ham, ja så kan jeg heller ikke se ham, og jeg laver de samme famlende bevægelser hen over dynen for at finde frem til, hvad der er op og ned, så jeg kan løfte ham op til mig. - jeg tør ikke forestille mig den dag, hvor der ligger legetøj på gulvet... Godt mine børn er gode til at rydde op.
Hørelsen - ja den er det også galt med. Især i store forsamlinger, for jeg kan egentlig godt høre, jeg kan bare ikke adskille lydene fra hinanden. Ja så bliver det hele bare larm, og det er svært at føre en samtale. "hvar..." "hvad siger du?"
Uha det er svært at leve med. Hørebriller, støttekorset osv. Jeg tør slet ikke tænke på, at det kan blive værre...
Heldigvis kan jeg stadig have det sjovt, smile, sætte mig på gulvet og nå mine fødder ;-)